Parterapi

Når du læser dette, er det angiveligt fordi, at du ikke længere oplever, at dit parforhold fungerer tilfredsstillende, og at du ønsker hjælp til at finde gnisten igen.


I er sikkert begge ulykkelige i forholdet, over de evindelige magtkampe og den store lukkethed der præger hverdagen, men I er usikre på, hvordan I ændrer jeres forhold uden af kuldsejle det i store diskussioner.


Det kan parterapi hjælpe med!


Afsættet til et godt, velfungerende parforhold er dig og din partner, jeres fælles ønsker og vilje til at investere det, der kræves for at lykkedes. Det er vigtigt, at I har et fælles billede af det gode forhold, og hvor I vil hen med det, at I har fælles drømme.


I den form for parterapi jeg praktiserer, vil der være stor fokus på dialogen – at tale og lytte til den der taler. Ofte er det i den proces, at jeres forhold halter – I tror hver især, at I ved hvad den anden siger og mener, og derfor lytter og reflekterer I ikke over det, som der rent faktisk bliver sagt og ment. Denne onde cirkel skal brydes, da min erfaring viser, at der bag problemerne i forholdet oftest ligger manglende forståelse af hinanden og manglende indlevelse i hinandens verden.

I processen vil jeg stille spørgsmål der provokerer, åbner og afklarer, således at I bliver ”tvunget” til at tænke over det den anden siger, lade det synke ind og mærke efter, hvad det gør ved jer. Det giver oftest overraskende resultater.

Nedenstående tekst der er skrevet af ”Profeten”, er for mig en fantastisk vejleder i parforholdet og en daglig inspirator for den proces I kan forvente i terapien.

”Elsk hverandre, men gør ikke kærligheden til en forpligtigelse.

Snarere skal den være som vuggende vande mellem sjælenes kyster.

Fyld hinandens bæger, men drik af hver sit.

Giv hinanden af jert brød, men spis ikke af samme skive.

Syng og dans tilsammen og vær glad, men lad dog hinanden alene.

Ligesom lut´ens strenge er alene, om end de sitrer med samme melodi.

Giv jeres hjerter, men ikke som hinandens besiddelse;

Thi kun livets hånd kan rumme jeres hjerter.

Og stå sammen, men dog ikke for nær hinanden;

Thi templets søjler er adskilt,

Og cypresser og egetræer vokser ikke i hinandens skygge.”
Kahil Gibran 1883-1930

 

 

Om Michael Beha

•Medlem af Dansk Psykoterapeut
Forening (MPF)
•Master i Organisatorisk
Coaching (MOC)

 
Læs mere
Om Michael Beha


Kontakt og hør mere

Telefon: 41 44 17 46
Mail:
Michael@michaelbeha.dk
 
Eller kontakt mig direkte her

Kontakt mig nu på 41441746 og lad os få en uforpligtende snak om, hvordan parterapi kan hjælpe dig og din partner med at få det parforhold i ønsker jer.